Lægeurtehaven er en forening

Lægeurtehaven, som dyrkes økologisk, har eksisteret siden 1995 og drives af Endelave Lægeurtehaveforening. Det ca. 9000m2 store areal, som udgør Lægeurtehaven, er stillet til rådighed af Horsens Kommune, som også støtter projektet med et årligt tilskud. 
Det er først og fremmest øboerne og sommerhusejere, der er medlemmer af foreningen, men alle interesserede er velkomne i foreningen. Det koster 75 kr. om året at være medlem. 
Formålet med Lægeurtehaven er bl.a. at have en turistattraktion på Endelave med baggrund i øens naturlige resurcer.
For øjeblikket (2018) har viforpagtet cafeen ud, mens en gruppe producenter driver butikken i fællesskab og Besøgshaven drives af foreningen.

 

 

Forpagter til cafeen 2019
Lægeurtehavens cafe søger forpagter til sommeren 2019

Vi ser helst, at du kan forpagte havens cafe fra maj til september. Cafeen skal have åben hver dag som minimum i skolernes sommerferie. Vi forestiller os, at cafeen åbner senest kl 11 og ikke lukker før kl 16. Der er tradition for, at der i løbet af sommeren afholdes et antal velbesøgte aftenarrangementer med spisning.
Det årlige grundlovsmøde afholdes i lægeurtehaven, hvor cafeen har salg af mad og drikke.
Der er gode muligheder for både inde og udeservering, og køkkenet er veludstyret med service, køle-frysekabe og forskellige køkkenmaskiner.
Haven består udover cafen af en lægeurtehave og en ø-butik, som drives af lokale der sælger egne produkter. I tilknytning til cafeen er der et produktionshus, som benyttes af forskellig af grupper på øen.
Er du interesseret, så ring til Dorte Knudsen, formand for lægeurtehaven. Tlf 2984 6772

 

Planterne fortæller historier

I Besøgshavens øverste afdeling kan du gå en rundtur i lægeplanternes historie fra oldtid til nutid. Den nederste afdeling handler om vilde planter på Endelave og hvad man kan bruge dem til. Her er temaer som f.eks.: "Spis de vilde planter og bær", "Mix din egen kryddersnaps i naturen på Endelave" og "Pas på, der er også giftige planter i naturen".
Vores planteguide i bogform kan lånes med ind i haven, bøgerne ligger i den lille trækasse på opslagstavlen til højre for indgangen. Bogen kan også købes til at tage med hjem for 75 kr i butikken eller hos ø-guiden (mobil 2463 9833). 

Café med vegetariske indslag

Nyd roen, stemningen og den smukke have mens du får en kop kaffe, en øl eller lidt at spise i Lægeurtehavens hyggelige café.
Vi har endnu ikke fundet en forpagter til cafeen i 2019

Ø-produkter

Ø-butikken er et fælles projekt for 12 - 14 øboere, som både producerer varerne og sælger dem i butikken. Her kan du finde mange forskellige ting, lige fra friske, økologiske æg til strikkede sokker. 
Spegepølser, friskmalet, økologisk dalarhvedemel, økologisk flødeost, urtesalt, Endelaveøl, syltetøj og Endelavehonning er andre eksempler på fødevarer fra øen. Er man til håndarbejde og kunsthåndværk kan vi tilbyde f.eks. glaskunst, endelavestrik, uldgarn med videre. Desuden sælger vi shampoo, cremer og massageolier, lavet af naturlige ingredienser samt bøger, bolcher m.m.

Meld dig ind

Hvis du vil støtte Lægeurtehaven, kan du melde dig ind ved at henvende dig til et af bestyrelsens medlemmer, eller medlemskort kan købes i butikken. Det koster 75 kr. om året at være medlem.

Bestyrelsen i 2019 betår af:

Dorte Knudsen,dorteendelave@live.dk
Birthe Olsen, mail@birtheolsen.dk
Hanne Nymand, peter.nymand@mail.dk
Jørn Martin Stenhold, jmsteenhold@privat.dk
Suzanne Larsen,ssmlarsen@gmail.com